Slide

Kommer I ud med de gode historier
om jeres virksomhed?

I en travl hverdag kan det være svært at nå. Men målrettet PR er vigtig, hvis potentielle kunder og samarbejdspartnere skal få øje på jer - også på nettet, hvor medieomtale har stor betydning for jeres placering på Google.

Vil I være synlige, skal I have hul igennem til pressen. Det kræver interessante historier og en ihærdig PR-indsats.

De interessante historier
Det myldrer med interessante historier på de fleste virksomheder. Nogle gange skal der bare et par friske øjne til, før der bliver lagt mærke til dem. Jeg har et godt blik for, hvad der vil vække opmærksomhed og positiv medieomtale.

Måske har I allerede masser af idéer, men bare brug for hjælp til at skrive pressemeddelelser og kontakte pressen?

En ihærdig PR-indsats
Som tekstforfatter har jeg årelang erfaring med at skrive pressemeddelelser, men derudover kræver PR-arbejdet en god portion ihærdighed. I første omgang handler det om at finde frem til den rigtige redaktion - og derefter være i stand til at lave et godt PR-pitch, der kan fange journalistens interesse.

Gøres det rigtigt, er det til glæde for begge parter. Journalisten får en relevant historie serveret, og I får skærpet virksomhedens profil med troværdig medieomtale.
Kontakt mig gerne, hvis I har brug for hjælp til PR