Slide En drømmeopgave. Intet mindre. At få lov til at udvikle Svendborgs officielle turistmagasin fra en mindre turistbrochure til et iøjnefaldende magasin - båret af den gode historie og et lækkert layout.

I 2016, 17 og 18 udgaven af Svendborgs turistmagasin har jeg stået for hele processen, på nær annoncesalget. Fra de indledende idémøder og jagten på de gode historier, research og interviews – til selve arbejdet med at skrive alle teksterne. Derudover har jeg haft fornøjelsen at samarbejde med dygtige grafikere, oversættere, fotografer og trykkere. Jeg ved lige præcis, hvem der er gode til hvad, og hvor jeg kan indhente de bedste priser.

Magasiner, der rammer målgruppen
Magasiner har den store fordel, at læserne gerne bruger tid på dem. Hvis de synes, at layoutet er lækkert, og stoffet er interessant, kan det endda være, at de gemmer dem. Og hvis vi gør det rigtig godt, husker de historierne langt bedre, end alt dét de scrollede forbi på deres telefon for et øjeblik siden.

Kontakt mig gerne, hvis du har brug for et lækkert magasin, produktkatalog, personaleblad eller lignende.